Dida syndebuk i Italien

AC Milans manager Carlo Ancelotti forsvarer sin brasilianske målmand, som var meldt tvivlsom til den første semifinale i går, men alligevel var med fra…

AC Milans manager Carlo Ancelotti forsvarer sin brasilianske målmand, som var meldt tvivlsom til den første semifinale i går, men alligevel var med fra start.

Dida bliver i den største italienske sportsavis Gazzetta dello Sport udråbt til syndebuk for nederlaget og som den dårligste mand på banen i går.

“Han var usikker fra start til slut. Han åbnede for Manchesters første scoring, og gjorde det lettere for de røde djævle at score det tredje,” skriver avisen om målmanden, som de giver 4,5 i karakter på en skala på 10.

Den kritik forstår Ancelotti ikke og forsvarer den 33-årige målmand.

“Dida lavede nogle gode redninger. Det første mål var ikke let, da Cristiano Ronaldo var foran ham.
Måske skulle han have dækket den forreste stolpe til Manchesters tredje mål,” udtaler Ancelotti til PA.

Dida har modtaget meget kritik i denne sæson for at være for usikker, men skrev i sidste måned under på en kontraktforlængelse til 2010.

Forrige artikel

Glazer angrebet efter kampen

Næste artikel

Gattuso kæmper mod tiden

ANNONCE