Gattuso: United bedre end Liverpool

Den tidligere Glasgow Rangers-spiller Gennaro Gattuso langer ud efter AC Milans kommende finalemodstander i Champions League. Efter at have slået…

Den tidligere Glasgow Rangers-spiller Gennaro Gattuso langer ud efter AC Milans kommende finalemodstander i Champions League.

Efter at have slået Manchester United i semifinalen tidligere på ugen, så forbereder den italienske storklub sig nu på finalen, hvor Liverpool kommer til Athen.

“Jeg føler der er en forskel på Manchester United og Liverpool, og at vi slog det bedste af de to hold,” citeres Gattuso for i dagens Guardian.

“United har lige nu flere tekniske spillere. Alt, hvad Liverpool gør, er at forsvare sig med alle bag bolden og med en angriber. De spiller kun med lange bolde. Det er anderledes med Manchester United, som er et rigtigt fodboldhold,” lyder udtalelserne fra Gattuso, som nok skal komme ind i varmen hos Uniteds fans igen, hvis han fortsætter sådan.

Forrige artikel

Fergie forstår utilfredshed med West Ham-dom

Næste artikel

Pique vender tilbage

ANNONCE