City begynder kampen med hårdt spil. Ronaldo blev trampet på maven af Michael Ball, selv om bolden var langt væk. Dommeren så ikke situationen, og Ferguson var stærkt utilfreds.
Efter 10 minutter var spillet meget lige. Begge hold kom frem til enkelte mindre chancer. Rooney fik en lang stikning, men afleveringen blev for lang. City kom med et ryk fra højrefløj, men det endte i ingenting.
I 10. minut slog Ronaldo et indlæg ind, som endte ved Vidic, som headede på overliggeren. Men der blev forkert dømt frispark. United er begyndt at have overtaget i boldbesiddelsen. 12. minut blev der begået frispark på Carrick, men United får fordelsreglen, men Rooney laver en fejlaflevering. Dommeren dømte lidt underligt frispark efterfølgende til Carrick.
15. minut får City et frispark til venstre for feltet på en farlig position. Indlægget bliver slået ind, Smith header væk men giver Mpenza en gratis chance fra 14-meteren. Van der Sar viste klassen med et godt indgreb. Det var kampens første reelle chance.
20. minut laver Ronaldo et godt løb og modtager en dyb stikning 15 meter foran mål. Han bliver dog presset godt af en City forsvarer og misser tæmningen og den bliver clearet til hjørne.
22. minut et nyt hjørnespark til United. Bolden sparkes ind til Ronaldo, som snitter den videre over til Rio ferdinand, som står ved fjerneste stolpe, men Ferdinand rammer overliggeren. United har nu spillet med 80 % de seneste 5 minutter. City får efterfølgende et hjørnespark, men det ender i det rene ingenting.
26. minut modtager Rooney endnu en lang stikning, og han var lige ved at få bolden med. Bolden endte hos målmanden. United fortsætter med at presse. Samtidig fokuseres der på Vidic, som ikke ser helt skarp ud.
29. minut kommer Beasley frem til en chance langt udefra (25 meter), men skuddet ender lige på van der Sar.
31. minut viser United gode kombinationer mellem Rooney og Ronaldo, og det ender med, at bolden sendes frem til Smith, som dog stod offside lige inden for feltet.
33. minut tryller Ronaldo i feltet og sætter to mænd og Michael Ball begår klart straffespark. Ronaldo tager som sædvanlig straffesparket og sætter den sikkert i venstre side af målet efter en skudfinte. Store jubelscener hos United-tilhængerne lukker så småt munden på City-folket. Boldbesiddelsen efter 35 minutter er klart i Uniteds favør.
Efterfølgende har spillet svinget lidt, men ingen af holdene er kommet frem til noget væsentlig. 42. minut er Mpenza dog ved at skabe lidt, men United-forsvaret havde styr på situationen.
Hen mod pausen spiller United mest bolden rundt og holder på bolden. United kan gå til pausen med hånden langt ned i kagedåsen. Dog skal det ene minuts overtid overstås. Pauseresultat 1-0 til United på straffespark begået på og taget af Ronaldo.
Anden halvleg
Anden halvleg sat i gang. Frispark til United langt ude fra, som Ronaldo tager sig af. Spiller på tværs over til Scholes, som giver bolden et ordentlig los, men bolden ender lige på City-målmanden Issakson.
City er blevet meget meget passive, og det kan se ud som om, at de ikke ændrer forbandelsen, som er, at de ikke kan score på hjemmebane. Sidste scoring på hjemmebane for deres vedkomne, var nytårsdag.
Hjørnespark til City, som de igen ikke får noget ud af, på trods af at Heinze stod og blundede. Han kom dog ind og reddede situationen. Han har tydeligvis ikke ramt formen denne dag.
Kampen er gået lidt i stå efter en mand løb på banen, og spillet blev stoppet. Der er ikke rigtig nogle af holdene, som byder ind på næste mål. City har ikke sat offensive kræfter på banen, og United spiller lidt forsigtigt.
63. minut tilkæmper City sig et hjørnespark, og bolden sendes ind til Mpenza, som header bolden godt, men den gik lige ved siden af målet.
69. minutter gået, City laver sin første indskiftning. Ind kommer Paul Dickov for Steven Ireland. Alan Smith presser City utrolig godt, og angriber enhver bold han er i nærheden af. 72. minut gør United klar til at foretage sin første indskiftning. Fletcher står klar ved sidelinien, og han erstatter Alan Smith, som har leveret en rigtig god indsats og lagt pres på samtlige City-spillere.
City-spillerne begynder at vise frustationer i form af unødvendige tacklinger, som senest gik ud over Vidic, som landede på sin skrøbelige skulder. Ligeledes blev det til gult for Michael Johnson, som rev Ronaldo i trøjen.
80. min. Brown står klodset. Michael Ball opsøger starffesparket, og dommeren giver straffesparket. Van der Sar psyker ved at trække tiden og modtager derfor gult. Van der Sar redder straffespark med en fodparade. Der blev afsluttet lige midt på målet. Brown så efterfølgende meget lettet ud.
City fik hjørne, som ikke endte i noget, andet end et nyt hjørne i modsatte side. Ronaldo fik bolden headet ud af feltet. City presser meget nu og kæmper for hver eneste bold.
85. minut. John O”Shea står klar på sidelinien til at komme ind, imens Rooney var tæt på en friløber, men blev stoppet af Distin. O”Shea erstatter Wayne Rooney.
3 minutter lagt til. United ser ud til at køre den stille og roligt hjem. Alt spil forgår på Citys banehalvdel. Så lød slutsfløjtet. Ferguson hoppende rundt, alle spillerne løb ned til Van der Sar, som helt sikkert bliver matchvinder.
Beklager det hurtigt skrevne referat.