Mandag satte Fergie tal på, hvor mange nye spillere han gerne ser ankomme til Old Trafford inden næste sæson. Tre folk er man på jagt efter, og mange forventer at Glazers må hive den store tegnebog frem for at tilfredsstille managerens behov.
Det tror man også hos The Mirror, der mener at vide, at Ferguson har fået lidt over 500 mio. kroner stillet til sin rådighed af de amerikanske klubejere. Hos tabloidavisen kan man ikke tælle, og tror at de tre spillere, Ferguson vil have, er Owen Hargreaves, Fernando Torres, Nani og Gareth Bale. Altså fire.
The Times skriver i øvrigt, at United er gået i nye forhandlinger med Bayern München om Owen Hargreaves, mens The Daily Mail omvendt kan rapportere, at United alligevel ikke er klar til at opfylde Bayerns krav på over 200 mio. kroner. Derfor kigger man også på Readings transferfrie Steve Sidwell.