Alan Smiths fremtid på Old Trafford er usikker, da han ikke vil blive tilbudt en ny kontrakt på nuværende tidspunkt, som han ellers selv havde forventet.
Med store forstærkninger i offensiven er der heller ikke meget spilletid i udsigt for Smith i den kommende sæson, og derfor har den tidligere Elland Road-yndling erkendt, at det kan være tid til at rykke videre.
Og han kan ende med at flytte til Middlesbrough. Ifølge Skysports´ oplysninger har Boro budt på en landsholdsaktuel englænder, og alt tyder på, at han hedder Alan Smith, mener tv-stationen.
Uniteds nummer 14 skal sammen med Evertons James Beattie hjælpe med at lukke hullet efter Mark Viduka i Boros angreb, hvis manager Gareth Southgate har held i sprøjten og får lokket de to spillere et stykke mod nord.