En hel del af årsagen til, at United i er færd med at satse tæt på 200 mio. kroner på Nani, hedder Cristiano Ronaldo.
Superstjernens overvældende succes siden skiftet fra Sporting Lissabon i 2003 har formentlig haft indflydelse på indkøbet af Nani. Og Ronaldo er klar til at hjælpe venstrekanten på vej mod den samme stjernestatus, som han har.
“Jeg håber virkelig for ham, at han enten får den samme eller måske endnu mere succes end mig. Han er skiftet til den rette klub i forsøget på at modnes som spiller, og jeg står klar med al den jælp, Nani kan bruge. Det samme gælder for Anderson,” siger Ronaldo.