(Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)
Jacob Fischer, skribent
Den aprilaften på Old Trafford mod Lyon er svær at sidestille med andre momenter denne sæson.
Inden kampen blev der hejst den første tito med ordene “never gonna stop”. Det skulle vise sig at være et brugbart budskab, da United fandt sig selv bagud med to mål 113 minutter inde i kampen. Derfra gik det stærkt.
Casemiro vinder et straffespark. Årets spiller konverterer. Fem minutter senere tryller Mainoo på kanten af feltet og sender den i lange hjørne. Ekstase.
Med få sekunder tilbage sender Casemiro en lang violin til Maguire, der scorer på låget. Ud. Af. Kroppen. Sådan havde jeg det, da Den Glade Gris og mig selv inklusiv brød ud i skrig og skrål. Siden da har jeg genset highlights fra kampen mindst 20 gange.
Steffen Jønsson, skribent
Vi kan ikke komme uden om 5-4 sejren mod Lyon skærtorsdag på Old Trafford.
Nu var jeg selv til stede på tribunen til den kamp, og det var intet mindre end magisk at opleve det, der skete. Hvordan det på kort tid gik fra at være begravelsesstemning med United-fans, der rejste sig og gik, til at stadion eksploderede med Mainoos scoring til 4-4. Hvilket i sig selv næsten gav et løfte om, at United ville score igen.
Intet kan konkurrere med dette øjeblik, disse 6 utrolige minutter.
Men der er dog også andre momenter at fremhæve fra sæsonen. Comebacket på Etihad med sene mål af Bruno og Amad var i hvert fald et lyspunkt i en ellers skandaløs december. Sejren mod Arsenal i FA Cup var også noget særligt, med genrejsningen for Joshua Zirkzee og Altay Bayindir, der begge kom fra dårlige præstationer i december til helteroller i denne kamp.
Jonas Villemoes Larsen, skribent
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at årets øjeblik er comebacket mod Lyon. Et fuldstændig magisk øjeblik, som kun blev endnu stærkere af, hvor langt nede i kulkælderen man havde været få minutter før – først Mainoos udligning, og sidenhen Maguires smukke hoved, der stanger den i nettet.
Det var en dag, hvor jeg så første halvleg derhjemme og konstaterede, at den her kører United sikkert hjem – for så at opleve en nedsmeltning af en anden verden på Panenka i Aarhus.
Gravøllene blev dog på mirakuløs vis skiftet ud med champagne, og jeg kan godt afsløre, at min egen aften ikke sluttede umiddelbart efter slutfløjt.
Thobias Lisby Hermannsen, skribent
Hvis jeg ikke måtte nævne det indiskutable største øjeblik i sæsonen – comebacket mod Lyon skærtorsdag – ville jeg gå med straffesparkskonkurrencen mod Arsenal i 1/32-finalerne i FA Cup’en.
Ingen forventede at United ville slå Arsenal ud på Emirates – slet ikke efter Dalots røde kort. Og ingen forventede, at det var Bayindir og Zirkzee, der skulle indtage hovedrollerne.
Det var stort og følelsesladet at se Zirkzee afgøre det med det femte spark og løbe ud og lave sin signaturjubelscene foran de medrejsende fans. Det var vendepunktet for den – på det tidspunkt – meget udskældte angriber.
Rasmus Lykke Therkelsen, redaktør
Der er velsagtens kun ét øjeblik, der kan vælges her. Det er det eneste øjeblik, som fik alle United-fans i verden til samtidig at begynde at skrige deres lunger ud.
Comebacket mod Lyon.
Fans var begyndt at gå fra Old Trafford i ren forargrelse og afmagt over situationen. At være nede 2-4 efter at have haft fuldstændig styr på kampen var mere, end de ville finde sig i.
Men så tog United over. På fem minutter fik Bruno Fernandes, så Kobbie Mainoo og til sidst Harry Maguire vendt kampen på hovedet og fik i allersidste øjeblik sikret semifinalepladsen i Europa League.
Det ville have været en kamp, vi havde husket for evigt. Hvis altså ikke vi blev synderligt skuffede senere på turneringen.
Hvis du IKKE må vælge comebacket mod Lyon, hvad var så sæsonens største øjeblik? Skriv dit bud i kommentarfeltet under artiklen