Avis: Van Gaal har bedt om Fellaini-salg

Ifølge Daily Mail har Louis van Gaal gjort det klart, at Marouane Fellaini ingen fremtid har i United.

For mindre end et år udskrev Ed Woodward en check på 27 mio. pund til Everton for at sikre sig Marouane Fellaini. Nu er han dømt ubrugelig på Old Trafford.

Ifølge Daily Mail har Louis van Gaal instrueret Woodward i at få belgieren solgt inden sæsonstart, da Fellaini ikke lever op til den standard, som en United-spiller skal have efter hollænderens mening.

Generelt har van Gaal ifølge avisens oplysninger ikke rystet på hånden, når det kommer til spillertruppens sammensætning. Han har givet Woodward klare instrukser om, hvem han vil have og hvem som skal væk.

Fellaini er i øjeblikket til VM, hvor han har kæmpet sig fra en bænkplads til en startplads undervejs mod belgiernes kvartfinale mod Argentina.

Forrige artikel

Medie: United byder på Cuadrado

Næste artikel

3 tøjmærker kæmper om sponsorat

ANNONCE