Benitez: Pogba ikke på Gerrard-niveau

Paul Pogba lavede et imponerende comeback lørdagens 4-1-sejr, hvilket udløste store roser fra kommentariatet. Newcastle-manager Rafael Benitez mener dog stadig, at det er for tidligt at sammenligne ham med Steven Gerrard.

Siden sin skade i slutningen af september har Paul Pogba været en savnet mand på Manchester United-holdet. Lørdag var franskmanden dog tilbage, hvilket han markerede med et mål, en assist og en kåring til kampens spiller.

Efter 4-1-sejren over Newcastle blev nordboernes manager, Rafael Benitez, spurgt ind til midtbanespillerens præstation. Hans evner som målfarlig boks-til-boks-spiller har draget paralleller til Steven Gerrard, men sådan en sammenligning vil Benitez ikke høre tale om.

– De er vidt forskellige. Stevie var en verdensklassespiller i mange, mange år. Hans bundniveau var højt, og han kunne gøre forskellen i enhver kamp – med eller uden bolden, siger Rafael Benitez til Sky Sports og fortsætter:

– Han var verdensklasse. Pogba er en stor spiller, men for at komme på Stevies niveau kræver det, at han præsterer på topniveau i endnu 10 eller 15 år.

– Pogba er ikke min spiller, så jeg behøver ikke at sige for meget om ham. Han er en rigtig dygtig spiller, ligesom størstedelen af Manchester Uniteds spillere er, slutter den tidligere Liverpool-cheftræner.

Steven Gerrard nåede i sin aktive karriere op på 748 klubkampe og 191 mål. Her blev det til ni titler i alt, heriblandt Champions League, to FA Cups og tre Liga Cups. Dog vandt Gerrard aldrig en ligatitel.

24-årige Paul Pogba har på nuværende tidspunkt spillet 243 kampe for Juventus og Manchester United, hvor det er blevet til 46 mål. Det har kastet ti titler af sig – heriblandt fire nationale mesterskaber med Juventus. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Spansk medie: Mourinho bliver lovet tre stjernespillere

Næste artikel

Mata roser Uniteds karakter

ANNONCE