Blind: Vi skulle have vundet

Daley Blind føler sig snydt over aftenens resultat og henviser til, at West Bromwich blot havde to forsøg på mål.

Manchester United kom atter ned på jorden, da de her til aften spillede 2-2 mod West Bromwich efter at have været bagud to gange. 

Daley Blind reddede det ene point for United med et langskudsmål til sidst. Alligevel føler hollænderen sig snydt for alle tre point. 

– Vi skulle have vundet, West Bromwich havde kun to chancer. Det første mål var vel ikke engang en chance, men en god afslutning. Resten af kampen gav vi ingen chancer væk, men vi scorede kun to mål. Vi ville rigtigt gerne have haft de tre point, siger Blind til Sky Sports. 

Den 24-årige hollænder fremhævede samtidig vigtigheden af Marouane Fellainis mål, der var belgierens første i en kamp af betydning for United. 

– Det var et vigtigt mål, for det gav og gejsten igen og fik os ind i et flow. Vi skal blive ved med at jagte de rigtige øjeblikke. Vi gjorde det godt i store dele af kampen, siger Blind.

West Bromwichs scoring til 2-1 kom efter endnu en forsvarsbrøler, hvor Rafael ophævede offsiden, mens Phil Jones og Marcos Rojo stod flere meter fra hinanden.

Daley Blind lægger heller ikke skjul på, at United skal blive bedre til at undgå den slags fejl og samtidig være mere effektive oppe foran. 

– Jeg synes, vi gjorde det godt. Vi skabte mange chancer for fik en række indlæg ind i feltet. Vi skal bare score mere og ikke give mål væk så let, siger Blind. 

Forrige artikel

Blind redder et point

Næste artikel

Skuffet van Gaal: Vores bedste kamp

ANNONCE