Bruno slagtes af flere eksperter: Ikke en kaptajn værdig

Bruno Fernandes møder stærk kritik for sin indsats og opførsel i Manchester Uniteds 0-7-ydmygelse mod Liverpool.

Der er ikke mange, hvis overhovedet nogen spillere, der kan være deres indsats bekendt i søndagens 0-7-nederlag til Liverpool. Men enkelte spillere fremhæves for en ringere indsats end andre.

En af dem er Bruno Fernandes, der under Sky Sports’ dækning af kampen blev kaldt “pinlig” af Gary Neville. Også den tidligere United-anfører Roy Keane er kritisk overfor portugiseren, hvis kropssprog han kalder “uværdigt”.

De to United-legender, der begge arbejder som eksperter for Sky Sports, langer især ud efter Bruno Fernandes opgivende og klynkende kropssprog.

– Jeg er træt af konstant at se ham slå ud med armene på den måde, siger Neville til Sky Sports.

Den tidligere mangeårige Arsenal-profil Martin Keown går endda så langt og sætter spørgsmålstegn ved, om Bruno Fernandes bør være kaptajn for de røde djævle.

– Hvis han ikke ændrer sig, må han væk, siger Keown til talkSport og langer ud efter United-stjernens attitude.

Er Bruno Fernandes den rette anfører for Manchester United?

Diskutér det i kommentarfeltet inde på vores hjemmeside. Så er du med i konkurrencen om en valgfri Manchester United-trøje fra denne sæson.
4 kommentarer
  1. Jeg mener han altid har haft en tendens til at slå ud med armene og have lidt skidt attitude….typisk sydeuropæisk har jeg tænkt.

    Men den attitude han lagde for dagen i går var langt over stregen for hvad man som Club Captain kan tillade sig….

    Prøv at forstille jer hvad Keane havde gjort, er sokker på han havde råbt og skreget af sine medspillere og sat et par gedigne tacklinger ind efter 3-0 scoringen…..og sandsynligvis blevet smidt ud med rødt.

    Jeg kan tilgive Bruno denne ene gang, men han skal ikke give op men gå forrest og vise vejen

    Vil dog sige at hele holdet knækkede sammen og vi så skrøbelige ud i 2.halvleg….vi har stadig et arbejde forude, alt det ETH har sagt med at vi nægter at give og og moralen er høj osv kommer virkeligt på en prøve nu, for nu gælder kun en ting og det er at rejse sig som hold igen, og bevise at dette var en “once in a lifetime” kamp…

    GGMU

  2. Det er så bare heller ikke første gang, bryder mig ikke rigtig om hans attitude, det er heletiden alle andres skyld aldrig hans egen. Og den opførsel han leverede i dag, den behøver han på ingen måde at vise igen, det var simpelthen så uværdigt at anfører rendende rundt, og te sig så meget som forkælet klovn..

    Men jeg vil så os sige hele situationen omkring anførerbindet, har været helt ude i hampen i denne sæson, bare det der skete ved Carabao finalen viste hvor langt ude det er, Bruno spiller stort set hele kampen som anfører, men da pokalen skal overrækkes er det Maguire der skal tage imod den som anfører, det synes jeg ikke fær på nogen måde, og det skal der i den grad styr på i næste sæson, der skal der ikke være nogen former for tvivl om hvem der er anfører..

    ❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤

  3. Er meget enig med Neville, og jer andre… Jeg er blevet mere og mere træt af at se ham rende rundt, og slå ud med armene hele tiden, og også hele tiden brokke sig til dommerne… Især når han tit selv, smider boldene væk ved at lave mystiske og håbløse afleveringer.. I år har han 78 % afleveringer som rammer en medspiller… Det synes jeg egentlig ikke er særligt godt. (1130 afleveringer og 254 gange har han ikke ramt sin medspiller).Til sammenligning har Eriksen 83 %. Jeg ved godt mange af Eriksens afleveringer er tilbage i banen eller til siden, men han har trods alt 7 assists imod Brunos 6. Bruno er ofte placeret længere fremme på banen, hvilket hans 5 mål selvfølgelig indikerer.. men alligevel… For meget smide bolden væk og slå ud med armene, istedet for at gå forrest og vise hvad han kan. Han er på vej til at blive sådan en spiller, United måske ret nemt ville kunne finde en afløser til… Dermed ikke glemt, hvad han kan, når han er på sit bedste 🙂

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Rekorder slået i ydmygelsen mod Liverpool

Næste artikel

United-profiler reagerer på sociale medier: Ville ønske vi kunne spille i dag

ANNONCE