Det har længe været kendt på rygteplan, at Chicharito ikke ville være United-spiller efter sommerens transfervindue. Tilsyneladende ser van Gaal ikke en fremtid for Hernandez, som ikke har ramt tidligere tiders form.
Derfor er den lille mexicaner på vej væk, og mens klubber som Valencia og specielt Juventus i lang tid har været ude med snøren efter ham, ser det nu ud til, at han ender i Real Madrid.
Flere medier skriver i dag, at United og Real Madrid forhandler om Chicharito, og skulle være tæt på at nå til enighed om et skifte til en værdi af cirka 16 millioner pund.
Den spanske kongeklub har længe jagtet Radamel Falcao, men har nu i stedet kastet kærligheden på Javier Hernandez, som er udset til at skulle udfordre Karim Benzema i angrebet.