Cole afviser ikke skifte til United

Ashley Cole vil ikke afvise et skifte til Manchester United, det fortæller hans agent i dag til flere engelske medier.

Ashley Coles kontrakt med Chelsea udløber om under et halvt år. Derfor er den engelske landsholdsback fri til at forhandle med alle interesserede klubber nu, uden først at få accept fra Chelsea.

Og skal man tro hans agent, så mangler Cole ikke interesserede klubber. De står næsten i kø fra hele Europa for at sikre sig den lille venstreback. Og Manchester United, ja, de er også en mulighed, hvis det kommer dertil.

– Ashley er helt rolig om sin fremtid. Han vil gerne blive i Chelsea, men der er ikke planlagt flere samtaler. Alle i klubben kan se det fornuftige i at give ham en længere kontrakt, da han kun lige har rundet de 30, men indtil ejeren også ser det, så er der ikke flere samtaler.

– Om han vil til Manchester United? Ja, hvorfor ikke? Ashley har ikke truffet nogle beslutninger. Der er tilbud fra Frankrig, Spanien og Italien, så der er nok at vælge imellem. Det handler om, han vil udenlands eller blive i England, men han tager ikke til Rusland. Han har ikke sagt noget, der vil udelukke United, men han vil gerne blive i Chelsea, så det er lidt op til Roman Abramovich, hvad der skal ske nu her, siger Ashley Coles agent i følge ESPN.

Forrige artikel

Pepe tvivlsom til Champions League-brag

Næste artikel

Rygte: Hvor blev de af - Gabriel Batistuta

ANNONCE