De Gea understreger overfor pressen: Vi lader ham ikke gå

Alejandro Garnacho rygtes til Real Madrid. Et rygte, David de Gea ikke giver meget for.

Alejandro Garnacho skal ingen vegne, hvis det står til David de Gea.

Det understregede den spanske målmand overfor pressen efter Manchester Uniteds træningskamp mod Real Betis lørdag.

– Vi lader ham ikke gå, sagde de Gea med et smil, da han blev spurgt ind til Real Madrids interesse i Garnacho.

18-årige Garnacho blev for nylig sat i forbindelse med de forsvarende Champions League-vindere af det spanske medie Relevo, hvilket også har skabt overskrifter i England.

Den unge kantspiller demonstrerede kort før VM-slutrunden sit store talent med flotte præstationer mod Aston Villa og Fulham og i Europa League. Det resulterede efterfølgende i, at han i november blev kåret som månedens spiller i United.

Argentineren, der er født og opvokset i Madrid, har kontraktudløb med de røde djævle til sommer. Det vil sige, at han frit kan forhandle med andre klubber efter nytår.

Alejandro Garnacho har spillet otte kampe på tværs af alle turneringer med to mål og to assists til følge.

Forrige artikel

12. december: "Wayne Rooney, out of this world!"

Næste artikel

Ornstein: United fik muligheden for at hente kroatisk VM-helt

ANNONCE