Debutsejr til Carrick sender United videre i Champions League

Cristiano Ronaldo og Jadon Sancho scorede kampen to mål, da Manchester United vandt 2-0 på udebane mod Villarreal.

Nyslåede Manchester United-manager Michael Carrick kom lynhurtigt i ilden, da det tirsdag aften gjaldt Villarreal på udebane i en vigtig Champions League-udekamp. Her kunne en sejr over ‘den gule ubåd’ nemlig sikre videre avancement for Manchester United.

Første halvleg var dog ingen skøn affære. Carrick havde sat sit hold kompakt op, og det var klart, at han ikke ønskede, at man skulle køres over defensivt eller på midten af banen. Det betød også, at man ofrede offensivt output.

I hvert fald indtil midten af anden halvleg, da en dobbelt indskiftning af Marcus Rashford og Bruno Fernandes, der startede kampen på bænken, skabte nyt liv i kampen og Uniteds offensiv. Og længe gik der ikke, før indskiftningen gav pote.

Selvom de to førnævnte herrer sikkert gerne vil have credit for det, kan Uniteds 1-0-scoring næppe krediteres dem. Et elendigt udspil fra målmand Geronimo Rulli kunne Fred erobre lige ud i fødderne på Cristiano Ronaldo, som nemt kunne chippe bolden ind til 1-0.

Og en rigtig god sidste halve time resulterede endda også i, at Manchester United i kampens slutfase fik fordoblet føringen, da bolden gik fra Ronaldo til Rashford til Bruno Fernandes og til sidst til Jadon Sancho, som kunne afslutte et flot kontraangreb med en formidabel afslutning i det korte målhjørne, og så fik han også åbnet for sin United-målkonto.

Dermed er Manchester United officielt videre i Champions League, og det ligner, at det, alt efter, hvordan hjemmekampen i næste runde mod Young Boys går, ender med at blive som vindere af gruppen.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

The Guardian: Ernesto Valverde overvejes som midlertidig løsning

Næste artikel

Karakterbogen: God anden halvleg redder karaktererne

ANNONCE