Manchester United vil til januar kunne præsentere en kineser i klubben, hvis alt går vel.
Det er den 18-årige Dong Fanzhou, som er i klubbens søgelys og som angiveligt skulle være klar til at skrive kontrakt med de engelske mestre til januar.
Skriverierne om den unge spillers fremtid gik for alvor igang, da hans træner i hans nuværende klub, Dalian Shide, kunne røbe at klubben var blevet tilbudt over 1 million pund for spilleren.
Og idag kunne Sir Alex Ferguson selv bekræfte, at han er ude efter kineseren:
“Vi vil skrive under med en kinesisk knægt forhåbentlig indenfor nogle uger,” fortalte han idag til amerikansk presse.
Interessen for klubben vil stige markant i Asien, hvis handlen går igennem, mens mange United fans nok vil blive bekymret over klubbens fremtid.
Frygten for at kineseren bliver købt af finansielle årsager er til at mærke hos Manchester Uniteds fans, som frygter at klubben vil begå samme fejl som Arsenal har gjort tidligere, da de skrev under med den nuværende Fulham-spiller, Junichi Inamoto, som ikke blev nogen videre succes.
Manchester Uniteds manager er da også selv bekymret overfor den stigning i interessen fra Asien kan medføre.
“Vi bliver nødt til at være forsigtige. Kan vi tålelere millioner mennesker der vil støtte os?” fortalte Ferguson til pressen i USA, hvor han i øjeblikket befinder sig, efter han kunne præsentere klubbens pre-season planer forleden.
Dong Fanzhou er spået til at få en stor karriere i fodbold, og derfor kan dette være springet for den unge angriber, som var til prøvetræning i klubben i september.
Dette ophold var en stor succes for den hurtige angriber, som var begejstret efter tiden i England:
“Det ville være som en drøm at skifte til United.
Jeg lærte en masse i min tid i klubben. Min placeringsevne og dybdeløb ind i feltet er blevet skarpere og mine hovedstød er blevet bedre,” fortalte angriberen efter opholdet.