Victor Lindelöf blev sidste sæson hentet til Manchester United fra portugisiske Benfica. Svenskeren var et meget ubeskrevet blad, og han fik heller ikke den bedste start i United-trøjen. Siden spillede forsvarsspilleren sig op, men kun med lidt god vilje kunne Lindeöfs første sæson betegnes som mere end godkendt.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Men for Sverige er det en anden sag. Her spiller den tidligere Benfica-spiller med stor ro og selvtillid, og det har Manchester Uniteds tidligere forsvarskæmpe Rio Ferdinand en forklaring på.
– Han kom til United med et stort prisskilt og presset var kæmpe. Det virker bare ikke til, at han har den samme selvtillid i United som for Sverige.
– Det virker, som om at trænere og spillere i Sverige virkelig tror på ham. Det virker ikke til, han har den samme tillid i United, og det har påvirket ham, siger Ferdinand på BBC.
Victor Lindelöf kostede United i omegnen af 300 millioner kroner.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her