Fernandes kåret til månedens spiller i United

Bruno Fernandes ligner i den grad en mand, der nyder tilværelsen i Manchester United. I hans første fire Premier League kampe er det blevet til to mål og to assist. I går rundende portugiseren en stærk februar af med prisen som månedens spiller.

Bruno Fernandes har siden sit skifte fra Sporting Lissabon til Manchester United i januars transfervindue taget Premier League med storm.

Blot to dage efter sin første træning, fik den 25-årige portugiser debut fra start i en svær kamp mod Wolves. Fernandes viste fra første minut prøver på de mange fodboldmæssige facetter, der gjorde ham til sidste sæsons mest scorende midtbanespiller i Europa.

Debuten mod Wolves blev Fernandes første ‘Man of the Match ‘-pris i februar. Siden da er det blevet til yderligere tre ‘Man of the Match ‘-statuetter ud af tre mulige i Premier League, hvor portugiseren med to mål og to assist har skabt en øjeblikkelig offensiv effekt.

I går modtog Fernandes så endnu en pris. Blandt United-fans blev portugiseren nemlig kåret som månedens spiller i februar. Både manager, medspillere og eksperter lovpriser også Uniteds nye offensive leder for hans start i den røde trøje.

Ole Gunnar Solskjær:
– Han elsker bare fodbold. Han vil vide alt om fodbold. Han er en af ​​disse old school drenge – fodbold er alt for ham. Han har været et stort, stort løft for os.

Luke Shaw:
– Du kan se, at han var leder hos Sporting Lissabon. Jeg tror, han ønsker at bringe den slags lederegenskab hertil og hjælpe holdet så meget som han kan, lige så meget udenfor banen som på banen, som han gør nu.

Mason Greenwood:
– Bruno er en kanon person. Han hjælper holdet på alle måder, både offensivt og defensivt. Det er dejligt at have ham i klubben. Det ligner, at han har været her i årevis og han har tilpasset sig godt. Han er en del af gruppen nu og en del af teamet.

Paul Scholes:
– Han ligner et specielt talent og en helt blandt fansene. Det er svært at forsvare sig mod.

United møder torsdag Derby, hvor det må forventes, at Bruno Fernandes spares med tanke på Manchester-derbyet søndag

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

Total
0
Shares
Forrige artikel

United investerer i ny analyseafdeling

Næste artikel

Sporting-træner forventer mere af Bruno Fernandes

Relaterede artikler
Total
0
Share