Sporting-træner forventer mere af Bruno Fernandes

Sportings træner, Jorge Silas, mener ikke, at vi har set det bedste fra Bruno Fernandes i United-trøjen endnu på trods af sidstnævntes flotte start.

Bruno Fernandes har fået en fremragende start som United-spiller og har været en enorm del af Uniteds fine resultatstime, og Fernandes’ tidligere træner, Jorge Silas, udlover, at der er mere i vente fra Uniteds nye portugiser.

– Var der virkelig nogensinde nogen tvivl om, at Bruno Fernandes ville komme til United og spille, som han gør? Han kommer til at gøre det endnu bedre, end han allerede gør. Forestil jer, hvor god, han er om et par måneder, siger Jorge Silas om den tidligere Sporting-spiller.

En af Fernandes’ største – af de mange – spidskompetencer er hans flotte sparketeknik, og Silas afslører, at den ikke kom af sig selv. Det er ifølge Silas noget, Bruno Fernandes har brugt flere ekstratimer på at træne.

– Jeg så ham træne hver dag, og helt ærligt, har jeg aldrig set en spiller som ham. Han brugte timer efter træning på at træne sin sparketeknik, og til sidst blev jeg nødt til at sige “Bruno, det er nok nu” til ham.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Fernandes kåret til månedens spiller i United

Næste artikel

ESPN: Pogba nærmer sig comeback - og glæder sig til samarbejde med Fernandes

ANNONCE