Giggs lokker ungt fransk talent

Ryan Giggs forsøger at lokke ungt fransk stortalent til United, mens han tager trænerlicens under u20 EM i Tyrkiet.

Navnet Geoffrey Kondogbia siger muligvis ikke de fleste så meget. Men han er et af Europas mest eftersøgte talenter pt. Den 20-årige franskmand har haft en fantastisk sæson i Sevilla, og er pt afsted med det franske u20 landshold til EM i Tyrkiet.

Hans stærke sæson i Spanien har medført interessse fra de fleste store klubber i hele Europa. City, Arsenal, Real Madrid og Chelsea skulle alle have følerne ude efter Kondogbia, der er en stærk defensiv midtbanespiller.

Men angiveligt skulle United nu også have kastet sig ind i kampen om Kondogbia. Ryan Giggs er pt i Tyrkiet for at tage sin trænerlicens under u20 slutrunden, og har i den anledning snakket med Kondogbia efter at have set franskmanden imponere i de første to kampe. Giggs skulle have forsøgt at lokke Kondogbia til at komme til Old Trafford efter slutrunden.

Lokale spanske medier har de seneste dage rapporteret, at United skulle være i forhandlinger om Kondogbia, der ikke skulle koste mere end 8-10 millioner pund.
 

Forrige artikel

Everton afviser Uniteds bud på Baines

Næste artikel

Lokalavis: Rooney vil stadig væk

ANNONCE