Spansk avis: João Félix tilbydes til Manchester United

João Félix er efter tre et halvt år i Atletico Madrid på vej videre og håber allerede at finde en ny klub til januar.

Atletico Madrid dyreste indkøb nogensinde er på vej væk fra den spanske hovedstadsklub og João Félix’ agent, Jorge Mendes, er sammen med spilleren begyndt aktivt at lede efter en ny arbejdsplads til den 23-årige portugiser, skriver det spanske sportsmedie AS. I sommers blev Manchester Unites meldt tæt på den offensive profil og er igen i spil til spillerens underskrift.

João Félix kom til Atletico Madrid i sommeren 2019 for svimlende 126 mio. euro, svarende til 937 mio. kr., men har siden haft svært ved at indfri de forventninger et sådan prisskilt sætter på en ung spiller. Forholdet mellem Felix og Diego Simeone beskrives som ødelagt, og derfor er både klub og spiller interesseret i at spilleren kommer videre allerede til januar.

Spillerens kontrakt udløber i 2026 og med det store transferbeløb i 2019 er Atletico Madrid ikke villig til at lade ham gå helt billigt. Dog har de ifølge AS nedsat deres pris på spilleren til samlet 100 mio. euro, svarende til cirka 743 mio. kr. Grunden til, at Felix ikke kom til Manchester i sommers, var hovedsageligt på grund af den daværende pris.

Udover Manchester United meldes Paris Saint-Germain og Bayern Munich som mulige aftagere af João Félix.

Forrige artikel

2. december: Biluheld eller zebra?

Næste artikel

Rygte: Real Madrid lurer på Fernandes

ANNONCE