Rygte: Real Madrid lurer på Fernandes

Real Madrid søger forstærkning til sin midtbane i 2023 og har Bruno Fernandes i spil til den position.

Bruno Fernandes har været i god form til dette års VM med to mål og to assists i to kampe. Real Madrid blev i 2020 også meldt interesseret og nu har Fernandes’ gode form angiveligt fået Real Madrid til at genoptage sin interesse i den portugisiske midtbanespiller, skriver Record fra Portugal.

Den spanske hovedstadsklub har ifølge Record sendt scouts til Qatar for at holde øje med Fernandes, idet man fra Real Madrid overvejer at tilføje spilleren til sin trup i løbet af 2023. Dog skriver engelske medier, at der skal hostes op med noget af et beløb, da Fernandes forlængede med Manchester United i foråret til 2026 med en option på et yderligere år.

Bruno Fernandes spiller med stor sandsynlighed i eftermiddag Portugals sidste gruppekamp mod Sydkorea. Portugal er allerede sikret avancement og meget skal gå galt, hvis de ikke skal ende som gruppevinder.

Forrige artikel

Spansk avis: João Félix tilbydes til Manchester United

Næste artikel

Medie: United føler sig sikre på Gakpo

ANNONCE