Legender: Depay kan blive stor i United

De tidligere Manchester United-spillere Paul Scholes og Edwin van der Sar er begejstrede for “de røde djævles” nyeste indkøb

Manchester United sikrede sig i går PSV’s Memphis Depay. Det kom tidligt – og det skete med et stærkt signal om, at Manchester United stadig kan tiltrække store talenter. 

Paul Scholes, der selv stoppede sin United-karriere for to år siden og som nu arbejder som fast klummeskribent på den engelske avis Independant, er begejstret for købet.

– Det må være opmuntrende fra et Manchester United-synspunkt allerede på så tidligt et tidspunkt at have sikret sig signingen af Memphis Depay, siger United-legenden i sin klumme hos engelske Independant.

Depay er pt. topscorer i den hollandske liga, hvor han har scoret 21 mål med det netop kronede mesterhold, PSV. Ifølge Scholes noget, Depay har været en stærkt medvirkende faktor til.

Scholes forventer derfor også, at kantspilleren kan videreføre sit talent hos United, da hans fart vil passe perfekt til klubbens filosofi.

– Han har fart, hvilket altid har været et kendetegn på store United-hold, og som er noget, der til tider har været svært savnet denne sæson

En kommende stjerne

United-legenden bakkes op af en anden stor spiller for “de røde djævle”, hollandske Edwin van der Sar, der mener, at Louis van Gaal med indkøbet har sikret sig en kommende stjerne.

– I dette tilfælde mener jeg, at Manchester United har sikret sig en fremtidig stjernespiller, siger Uniteds tidligere målmand ifølge klubbens officielle hjemmeside.

Van der Sar er pt. tilknyttet PSV’s konkurrenter fra Ajax, og han har derfor set en del til Uniteds nye indkøb – og han er slet ikke i tvivl om den 21-åriges kvaliteter.

– Vi har set en del til ham denne sæson, og han er formentlig en af hovedgrundene til, at Ajax ikke er blevet mestre i år.

– Han har spillet helt igennem fantastisk for PSV, og så var han i truppen til VM. Der spillede han tre kampe – han kom på banen, gjorde det godt og scorede to mål. Så han var fyldt med selvtillid forud for den nye sæson. 

– Selvfølgelig er han ikke det færdige produkt endnu – der er stadig meget arbejde foran ham – men han er potentielt en virkelig dygtig spiller, og jeg tror, at United har sikret ham en god aftale.

Siden 2011 har Memphis Depay spillet 122 kampe for PSV og scoret 49 mål. Det vides endnu ikke, hvad transfersummen løber op i for Manchester United.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Optakt: Crystal Palace - Manchester United

Næste artikel

Carrick ude for sæsonen

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share