Manchester United tabte søndag eftermiddag til ligaens bundprop, Watford, som kom fra hjemmebanen med en 2-0-sejr.
Præstationen fra udeholdets side var ikke ligefrem blandt sæsonens bedste, og det var holdets anfører, Harry Maguire klar over, da han talte med Sky Sports efter kampen.
– Vi var sløsede og gav bolden væk flere gange, især i første halvleg. Jeg følte ellers i første halvleg, at kampen kunne vindes, men vi skulle have scoret inden pausen.
– Det var bare sløsede fejl. Vi havde ellers kontrollen i første halvleg, hvor de ikke rigtig truede os, men vi havde ikke nok tempo på bolden. I stedet endte vi med at give den væk, så de kunne angribe på kontra. Vi er nødt til at gøre det bedre, sagde han.
Der er opstået en tendens, hvor United klarer sig godt mod de såkaldte tophold og skidt mod bundholdene, og det skal der ændres på ifølge Maguire.
– Vi er nødt til at være bedre mod de lavere rangerede hold, som forsvarer dybt.
Efter nederlaget er United på ottendepladesen med 25 point for 17 kampe. I de seneste fem kampe har holdet formået at slå Tottenham og Manchester City, mens det ikke er lykkedes at slå Aston Villa, Everton og nu altså Watford.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.