Medier: Lovende United-talent udlejes til League One

Flere medier rapporterer, at Manchester United udlejer den unge midtbanespiller Charlie Savage til Forest Green Rovers.

Charlie Savage imponerede med flotte præstationer i preseason, men har ikke fået et eneste minut i sæsonen under Erik ten Hag. Derfor har man valgt at sende ungdomsspilleren på lån i jagten på spilletid.

Her fortæller altid pålidelige Simon Stone fra BBC, at ungdomsspilleren er på vej til League One-klubben Forest Green Rovers. Savage skulle have haft flere muligheder, men Stone rapporterer, at det “var den rigtige mulighed på dette tidspunkt i hans karriere”.

Dertil fortæller freelancejournalisten Pete O’Rourke via FootyInsider, at Savage onsdag er i gang med et lægetjek i klubben, så det er blot et spørgsmål om tid, før handlen offentliggøres.

Der er blevet plads til Savage i Forest Green Rovers, der netop har sendt tidligere United-talent Charlie McCann, som havde stor succes i klubben, til Rangers, og nu prøver de altså lykken igen med et United-talent.

Er Manchester United godt nok dækket ind til, at man kan sende Savage på lån, eller betyder dette, at man skal ud og forstærke sig yderligere på midtbanen?

Opret en bruger og diskutér dette i kommentarfeltet under – så er du med i konkurrencen om at vinde en United-trøje.

 

2 kommentarer
  1. Fint at Savage kommer på udlån så han kan udvikle sig yderligere…er ikke sikker på at hans talent er stort nok til United…desværre.

  2. Jeg synes det er fint, men league one man kunne godt have sendt ham til en klub i en lidt højere liga, så han også kunne blive udfordret

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Trods Weghorst-leje: United jagter endnu en angriber

Næste artikel

Startopstilling: Ten Hag skifter flere mand

ANNONCE