Medier: Spørgsmål om tid før Solskjær fyres

De fleste journalister og medier, der er tæt på Manchester United, fortæller, at Solskjærs dage som Manchester United-manager efterhånden er talte

Watford-nederlaget på 4-1 virker til, at det kommer til at være Ole Gunnar Solskjærs sidste som United-manager. I hvert fald, hvis du skal tro de journalister, der tjener sit daglige brød på at dække Manchester United tæt.

Om det er BBC, Manchester Evening News, Daily Mail, The Times, journalisten Fabrizio Romano, eller andet, så stemmer de alle i kor: Det er blot et spørgsmål om tid, før Manchester United fyrer Solskjær.

Fabrizio Romano skriver bl.a. i et tweet, at beslutningen er truffet på baggrund af et fem timer langt møde, som bestyrelsen har holdt efter dagens nederlag til Watford. 

Det er Joel Glazer, der sidder med det endelige kald, og så snart han har anerkendt bestyrelsens beslutning, vil afskedigelsen blive bekræftet officielt fra klubbens side. 

Ifølge Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News forventes det, at det bliver Darren Fletcher, som i øjeblikket er teknisk direktør i klubben, som tager over som midlertidig træner for Manchester United.

På OldTrafford.dk kommer vi naturligvis til at følge op på det, der lader til et trænerskifte i Manchester United, men indtil nu er det ikke tilfældet, omend det virker yderst sandsynligt.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Times: United-ledelsen holder krisemøde lørdag aften

Næste artikel

Officielt: Solskjær har modtaget sin fyringsseddel

ANNONCE