Micah Richards: United har altid været bedre

I en trup fyldt med dyrt indkøbte fodboldspillere, er Micah Richards en undtagelse. Den 23-årige Manchester City-spiller har været i klubben siden han var…

I en trup fyldt med dyrt indkøbte fodboldspillere, er Micah Richards en undtagelse. Den 23-årige Manchester City-spiller har været i klubben siden han var 14 år gammel, og derfor husker han også tiden før Sheik Mansours intog.

– Jeg har spillet mod dem (red. United) siden jeg var en del af U-14-holdet, og de har altid været bedre end os. Vi er der ikke helt endnu, selvom vi langsomt og sikkert haler ind på dem, udtaler Richards til Manchester Citys officielle hjemmeside. 
 
– Det at United altid har været bedre end os, og altid har haft håneretten, gør kampen en smule mere speciel. 
 
Udefrakommende spillere har ikke samme forståelse 
For Micah Richards har kampene mod Manchester United altid været specielle, men for nogle af Citys andre spillere har det forholdt sig anderledes. 
 
– Spillerne som lige er kommet til vidste ikke helt hvor meget derbyet i Manchester betød, men de er begyndt at forstå det nu! 
 
– Alle vil gerne slå United. Det er en stor kamp, og vi har aldrig haft en bedre chance. Hvis vi vinder er det hele i vores hænder. 
 
Fit til kampen 
Richards selv var ikke med i Citys seneste opgør i Premier League mod Wolverhampton, men han melder sig klar til mandagens opgør. 
 
– Jeg havde en forstrækning. Manageren ville ikke tage nogle chancer, så han bad mig om at får noget behandling og hvile. Jeg trænede fuldt med onsdag, og det gik fint, udtaler højrebacken. 
 
Micah Richards har siden 2005 spillet 210 kampen for Manchesters lyseblå hold. I løbet af den tid har han vundet et enkelt FA-Cup-trofæ. 

 

Forrige artikel

Keane udtaget til landsholdet

Næste artikel

Med hjertet i halsen

ANNONCE