I dagens aviser har han hevet riven ud af haveskuret og langer ud mod både Arsenal og Chelsea. Ferguson stiller sig tvivlende overfor, om Arsenal kan melde alt udsolgt til hver en hjemmekamp på deres nye arena Emirates Stadium, men roser dog den tidligere mesterklub for at gjort banen omkranset af de 60.000 tilskuerpladser omtrent tusind gange større.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Hos den nuværende indehaver af Premier League-pokalen, Chelsea, er det ikke banen, som er problemet. Her er det derimod José Mourinhos indkøbspolitik, som United-manageren finder skudhuller i. De rutinerede superstjerner som Shevchenko og Ballack har vundet det meste, og af den grund besidder de måske ikke helt sulten til fortsat at give alt for at hive trofæerne hjem, mener Ferguson.
“Gamle spillere, der har prøvet alt, kan måske ikke finde den helt store motivation længere. Men bygger man fundamentet på yngre spillere, har holdet en stor sult for at støvsuge alle trofæer til sig i de næste fire-fem år.”
“Jeg har opbygget fem-seks hold i min tid som manager for denne klub, og vi er for tiden i gang med at bygge endnu et, der kan holde længe. Vi har nogle fantastiske unge spillere i klubben lige nu og har efterhånden en stærk trup. Kan vi undgå skader, står vi med særdeles gode chancer i mesterskabskampen,” mener Ferguson, der 6. november har regeret på Old Trafford i to årtier.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her