Manchester United er højst overraskende ude af Carabao Cuppen efter et 2-1-nederlag til Bristol City.
The Championship-klubben scorede sejrsmålet dybt inde i overtiden og bookede dermed billetten til semifinalen foran sidste sæsons vindere.
– De var en smule heldige, men de kæmpede for at være heldige, siger José Mourinho til ITV.
– De vinder kampen på et tidspunkt, hvor vi ikke har en chance for at reagere. De vinder kampen på det bedst tænkelige tidspunkt (…) hvor alle forventer, at vi scorer, så jeg må sige, at de var en smule heldige, fortsætter Uniteds manager.
Han fremhæver, at United ramte stolpen to gange i første halvleg, men at Bristol omvendt virkede mere tændte.
– Jeg vil ikke sige, at en smule held var det afgørende. Det primære er, at de vandt, og at de kæmpe hårdt for det.
– I første halvleg manglede vi den intensitet, de havde. Og når jeg siger intensitet, mener jeg ikke kun fysisk, men også mentalt. Det er en stor aften for dem, og i denne klub ved vi, hvordan vi vinder og taber. Så vi siger tillykke til dem og held og lykke i semifinalen.