José Mourinho kan meget vel have rendt ind i sin første sag med det engelske fodboldforbund i sin tid som Manchester United-manager. Det skriver blandt andre The Guardian og Sky Sports.
Miseren skyldes, at den portugisiske træner på fredagens pressemøde valgte at kommentere på en historie om, at Anthony Taylor, som bor tæt på Old Trafford, skal dømme morgendagens lokalopgør.
Udnævnelsen har været udsat for en del kritik i de engelske medier op til kampen, og til denne kritik sagde Mourinho bl.a. på sit pressemøde:
– Jeg synes, at hr. Taylor er en yderst kompetent dommer, men på grund af det pres, der bliver lagt på ham, så tror jeg han får svært ved at give en toppræstation på Anfield.
– Jeg har ikke rigtig lyst til at sige for meget mere om emnet. Jeg har min holdning, men jeg har lært min lektie, hvis du kan kalde det for det, efter jeg er blevet straffet så mange gange for mine udtalelser om dommerne.
Siden 2009 har det været forbudt for en Premier League-manager at komme med kommentarer forud for en kamp, som ville kunne tænkes at påvirke dommeren op til opgøret.
Selvom Mourinho altså understreger, at han ingen hensigter har med kommentarerne, kunne noget tyde på, at det engelske fodboldforbund ikke er enige og han derfor risikerer en bøde.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her