Nedtakt: Tre ting vi lærte af Galatasaray-kampen

Listen over lærerige ting fra nederlaget mod Galatasaray tirsdag aften er nærmest uendelig. OldTrafford.dk tager i nedtakten fat i tre af dem.

Det er en tung morgen at stå op til. Nederlaget i går var hårdt og nærmest lidt chokerende. Der er mange ting at analysere og diskutere dagen derpå, men her på OldTrafford.dk har vi kogt det ned til tre af slagsen.

Højlund er et monster

Vi starter med den eneste positive historie fra i går aftes. Fra første fløjt var det tydeligt, at danskeren var i hopla i går. Med den største lethed fejede han Boey, på Galatasarays højre back, af banen efter blot et minut og satte Rashford op. Så var vi i gang!

De to (egentlig alle tre) mål er decideret verdensklasse på hver sin måde.

Det første mål er et rigtigt angribermål. Indlægget er meget svært at kontrollere, men Højlund formår akkurat at holde bolden under overliggeren. Det aggressive løb i feltet, som Højlund laver gang på gang, er tæt på umuligt at dække op.

Målet til 2-1 taler for sig selv. At han kan få det til at se så let ud på den allerstørste scene er absurd. Rasmus Højlund bliver en stor spiller i Manchester United

Casemiro spiller med for stor risiko

Den 31-årige brasilianer har vundet Champions League imponerende fem gange. Man skulle tro, at han ville bringe ro og erfaring ind på ethvert mandskab. Lige nu gør han det stik modsatte for United.

Han spiller meget hektisk og risikobetonet, og det gælder både med og uden bolden. Jeg er overbevist om, at det var en del af Erik ten Hags gameplan at true Galatasarays bagrum tidligt, men Casemiro forsøgte alt for ofte at slå den afgørende vinderbold.

Men det virkede jo, tænker du nok. Og ja, målet til 1-0 starter ved en smuk dybdebold af Casemiro. Men med den tilstand, som United befinder sig i lige i øjeblikket, in mente, så er jeg overbevist om, at det ville klæde hele holdet at have en 6’er, som ikke behandler bolden som en tikkende bombe.

Uden bold satser han også alt for meget. Igen i går modtog han et rødt kort, hvilket er den tredje badebillet på lidt over et år i klubben. Fejlen starter hos Onana, men spørger du mig, så skulle han aldrig kaste sig ned i den tackling på Mertens. Han har ingen chance for at nå ham, og han er garanteret sit andet gule kort.

I øjeblikket er Casemiro en “high risk, high reward”-spiller, og det har United ikke brug for p.t.

Vi er alt for nemme at lave mål imod

Ingen af de tre Galatasaray-mål bør eller må gå ind, hvis man vil være et af verdens bedste fodboldhold. Selv i de danske divisioner må du ikke lave den slags fejl. Det er børnesygdomme, der spreder sig med raketfart i bagkæden.

Det er kendetegnende for hele vores sæsonstart. Vi er alt for porøse defensivt, og hvis modstanderne selv har svært ved at skabe chancer, så skal vi nok forære dem en mulighed eller to.

Vi har nu lukket 18 mål ind i de første 10 kampe i denne sæson, hvilket er alt for højt. Vi kan snakke nok så meget om André Onanas fejl og mangler, men Dalot gør det heller ikke nemt for ham, når han lader bolden hoppe to gange inden i feltet, inden Zaha får lov til at afslutte.

Og så har vi slet ikke fået vendt André Onana. Den gemmer vi lige til en anden gang.

1 kommentar
  1. En fin analyse og tak for det.

    Men jeg mener at kreditten til Zaha er overset ved den første scoring, bevars Dalot burde/kunne have afvist Zaha men det er fysisk stærkt angriber spil af Zaha i situationen, at han så også er pivheldig med selve afslutningen som rettes af på Dalots lår og derefter springer i den helt rigtige højde henover Onana er bare uheldigt set med United briller og heldigt set udfra Zahas synspunkt, det er hvad det er.

    Når vores bedste spillere som Rashford, Bruno og Cssemiro underpræstere så er holdet ordinært i bedste fald, Højlunds klasse fornægter sig dog ikke og da Eriksen kommer ind begyndte United at kontrollere kampen i 2.halvleg med tempererede afleveringer ofte 1.gangs pasninger fra den danske veteran, det gav ro.

    Men vi mangler i den grad Shaw på venstre backen, Amrabat gør hvad han kan og går fint med ind centralt, ligesom Shaw også magter fint, men Amrabat er ikke back og det sås tydeligt i visse situationer desværre.

    Onana er indtil nu en kæmpe fiasko som ETH må stå på mål for, det sætter virkeligt tingene i perspektiv når vi nok alle mere eller mindre savner De Gea.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Højlund: Jeg kom hertil for at score mål

Næste artikel

MEN: Erik ten Hag har stadig tiltro til Onana

ANNONCE