Nedtakt: Tre ting vi lærte af kampen mod West Ham

I går vandt United mod West Ham hjemme på Old Trafford i Premier League med 3-0 efter et mål af Højlund og to mål af Garnacho. Men hvad lærte vi af kampen, som vi kan tage med os videre?

Ten Hag kan jo noget

Jeg kan ligeså godt indrømme med det samme, at jeg i denne sæson har været meget kritiskt overfor ten Hags ageren i kampene. Mange opstillinger med enten forkert opstilling (i mine øjne) eller forkert taktik og ikke mindst mærkværdige udskiftninger. Men i går synes jeg, at han rammer mange af de ting en Manchester United-manager skal ramme helt rigtigt. Jeg har set kritik af udskiftningen af Mainoo hvor McTominay kom ind. Men lige præcis den indskiftning viser, at ETH ramte helt rigtigt. United fik fuldt kontrol over kampen hvor West Ham blev mere desperate og det passede McT meget godt og udover et assist så kunne han med lidt held have fået et assist mere og var også selv tæt på at score. Vi skal bare se mere af disse kampe fra ten Hags side. For det var lige præcis derfor han blev ansat.

 

Højlund er allerede god nok

Da danskeren blev købt i sommers var mange fans lidt pessimistiske i forhold til hvor mange mål vi kunne forvente af Højlund i denne sæson. Selv mente jeg, at 15 mål eller mere over hele sæsonen ville være at vurdere som en succes. Og vi er lige nået til februar og selvom servicen til ham har været mildt sagt elendig så er han allerede kommet på 10 mål. Og det er altså for en spiller, der i går fyldte 21 år og spiller sin første sæson i verdens hårdeste liga med et meget dysfunktionelt United-hold. Det lover altså meget godt. Men vi skal stadig passe på, at historien om Højlund ikke bliver den samme som med Hernandez, Martial og Anderson, som alle var bedst i deres første sæson i klubben. Hvis Højlunds udvikling fortsætter så bliver han en kæmpegevinst for klubben og også en der kan blive den mest scorende.

 

Casemiro og Martinez er utrolig vigtige

Casemiro fik en dårlig start på sæsonen, og der har været flere rygter om Saudi Arabien og mange har snakket om et fejlkøb af rang. Men lige præcis i går viste han hvor vigtig han er når han er i form og han nærmer sig topformen. Endnu vigtigere er Martinez. Derfor bliver det meget spændende og interessant hvordan United reagerer uden Martinez nu. En kritik jeg i flere sæsoner har haft af truppen er manglende spilintelligens og jeg mener, at det gør sig i særdeleshed gældende for Shaw. Og Martinez har vist sig at være en meget klog spiller, der har haft en meget god indflydelse på Shaw. Shaw med en klog midterforsvarer ved sin side er en venstre back i verdensklasse.

Forrige artikel

Romano om Martinez' skade: »Ikke så slemt som frygtet«

Næste artikel

Vender heldet nu? - Højlund scorer pludselig mål for Manchester United

ANNONCE