Onsdag d. 12. juni
United er på det seneste blevet sat i forbindelse med det 18-årige forsvarstalent i franske Lille, Leny Yoro. Der er gået rygter om, at United har lagt et bud på 50 millioner pund, men dette tager United afstand fra. Det skriver blandt andet The Metro
Sky Germany skrev tirsdag, at Bayern ser ud til at sælge Matthijs de Ligt denne sommer. United blev ikke specifikt nævnt som de Ligts kommende klub, men mon ikke de melder sig ind i kampen om hans underskrift. United står til at mangle Varane og Jonny Evans, der stopper i klubben. Derudover har Maguire og Lindelöf begge kontraktudløb i sommeren 2025.
The Mirror og Sky Sports i Italien skriver nu, at den italienske storklub Juventus fører ræset om Mason Greenwood, der stadig er på kontrakt i Manchester United. Rygterne går på, at Greenwood og hans entourage allerede er opsat på at få skiftet til at ske, så nu handler det om at få handlet en ordentlig aftale på plads. United vil gøre alt få at få ham solgt, men prisen skal også være tilfredsstillende. United vil gerne have 50 millioner euro for ham, men Juventus har indledningsvis kun budt 30 millioner euro.
Tirsdag d. 11. juni
Ifølge Kaveh Solhekol fra Sky Sports er United interesseret i Joao Palhinha. Fulham værdisætter deres defensive anker højt og vil ikke lade ham gå for mindre end 60 millioner pund. Der er ingen frikøbsklausul i spillerens kontrakt.
United har længe været meldt interesseret i Michael Olise fra Crystal Palace. Nu skriver Football Insider så, at United også har holdkammeraten og EM-aktuelle Eberechi Eze på radaren.
João Neves har angiveligt afvist et kontrakttilbud fra sin klub Benfica. Det skriver portugisiske Record. United har været sat i forbindelse med den defensive midtbanespiller i længere tid, og i sidste uge skrev selvsamme avis, at United havde fået afvist et bud på 51 millioner pund.
Mandag d. 10. juni
United er på udkig efter en angriber. Den italienske journalist Rudy Galletti melder, at man har udset sig Youssef En-Nesyri. Her skulle man have sendt et bud på 17 mio. pund til Sevilla, og En-Nesyri skulle være interesseret i et skifte.
Sky Sports melder, at man også er ude efter Bolognas Joshua Zirkzee, der tidligere har spillet i Bayern München. Arsenal er også meldt interesserede i hollænderen.
Mens Casemiro er rygtet til Saudi Arabien, meldes danske Morten Hjulmand som et varmt bud på en erstatning. Den portugisiske avis Correio de Manha skriver, at Sportings træner ikke er interesserede i at miste danskeren. Derfor skal de interesserede klubber, Tottenham, United og Barcelona, betale en frikøbsklausul på 80 millioner euro, hvis de vil købe Hjulmand fri.
En anden mulighed er Benficas João Neves, som også rygtes til United. Dog lyder det også, at INEOS ikke vil godkende køb af spillere, der koster mere end 60 millioner pund. Og her kan både Neves og Hjulmand måske vise sig at blive for dyre.
Neves og Hjulmand….ja tak kom igang
Eze og Olise….hvorfor ikke
Hvad med Sesko som Højlund back up…hmm
F. Romano har meldt ud at Sesko forlænger aftalen med Leipzig desværre, men jeg ser også hellere en ældre løsning Højlund ville kunne læne sig op af. I min verden ville 2 angribere mere i dette vindue være nødvendigt, men det kommer nok ikke til at ske 🙃
MoB
Hmm ja ok men det var også et skud fra hoften…syntes han er en fin angriber, men måske også for dyr som “anden” angriber.
Men jo vi har før gået med lige præcis angribere i den ældre kategori og det passer vel egentlig også godt med en erfaren backup til Højlund, måske også gerne en jævnaldrende “upcoming” reserveangriber, desværre ser jeg ikke lige Wheatley helt moden endnu….og dog
Nej han er der ikke helt endnu, men han skal helt sikkert have nogle flere minutter i den kommende sæson. Han ser spændende ud også med hans statur kunne han godt minde om en ung “Zlatan?” 😅
Det er ikke engang lyv….godt spottet😉👍
🫶