Overblik: Det ved vi om coronasituationen og Lindelöf

Der er i denne uge registreret et rekordhøjt antal positvtestede i Premier League. Victor Lindelöfs problemer har ikke noget at gøre med COVID-19.

Manchester United løber ikke i kamp mod Brentford i London i aften, da kampen er aflyst på grund af et coronaudbrud på Carrington. Indtil videre er der ikke kommet et tal på, hvor mange i klubben der er testet positiv, men vi ved, at hele træningsanlægget er lukket ned.

Ifølge Simon Stone fra BBC så er det aflysningen af weekendens kamp mellem Tottenham og Brighton, der danner præcedens for, at aftenens kamp også aflyses. Journalisten forklarer på BBC radio, at Manchester United følger råd fra sundhedsmyndighederne om at lukke træningsanlægget og dermed aflyser træninger.

I det tilfælde har klubberne en god sag i forhold til at for en udsættelse igennem hos Premier League, da deres forberedelser er besværliggjort.

Premier League kan indtil videre leve med at få kampe bliver udskudt, men der er ikke mulighed for at kapere, hvis et “større antal kampe” skal udskydes, skriver Simon Stone. I det tilfælde kan det komme på tale, at færre eller ingen tilskuere får adgang på stadion.

SkySports skriver til formiddag, at der den seneste uge er registreret 42 nye tilfæde af COVID-19. Det er det højeste antal, der har været siden man begyndte at offentliggøre tallene i maj sidste år.

United: Lindelöf-problemer har ikke forbindelse til coronaudbrud

Den svenske forsvarsspiller går igennem en række tests, og hans hjerterytme bliver monitoreret, efter han oplevede probkemer i weekendens sejr mod Norwich.

Lindelöf lod sig udskifte, og Ralf Rangnick fortalte efter kampen, at svenskeren kæmpede med en for høj hjerterytme, men at han var ved godt mod. 

Klubben skriver på hjemmesiden, at Victor Lindelöf er kommet sig godt efter episoden, og at der ikke er nogle indikationer på, at det har noget at gøre med coronaudbruddet i klubben.

 

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

OldTrafford.dk Julekalender: 14. december

Næste artikel

OldTrafford.dk Julekalender: 15. december

ANNONCE