Overblik: Otte VM-optakter

OldTrafford.dk har interviewet United-fans fra otte forskellige lande. Kom med fra Argentina til Serbien, og læs, hvad de forventer af deres respektive United-spillere i hvert land.

I mere end en uge, har vi bragt daglige VM-optakter til alle de nationer, der har en eller flere “røde djævle” i truppen. Her kommer de alle samlet. 

Belgien: Lukaku mangler stadig at overbevise 
Den belgiske befolkning elsker ikke Romelu Lukaku ubetinget, selvom han er den mest scorende spiller i landets historie. Det fortæller Rosario Di Biase, som er formand for fanklubben Red Flag Belgium.

Spanien: De Gea er mere populær i England, han han er i Spanien
En af grundene til at David de Gea er blevet så mange år i Manchester United er, at han er langt mere populær i det engelske, end han er i sit hjemland. Det mener den spanske United-fan Eric Antequera. 

Serbien: Matic er en folkehelt 
Ydmyg, gavmild og med fødderne solidt plantet i den serbiske landsbymuld, hvor han kommer fra. Sådan beskriver Orgnjen Petrovic fra Serbien Manchester Uniteds Nemanja Matic – og eftersigende er det en oplevelse, som mange i hans hjemland deler. 

Argentina: Rojo skal blive verdensmester 
Kravet er simpelt: Argentina skal vinde VM. Så klart lyder der fra Ale Nahuel fra Buenos Aires, der fortæller, at Marcos Rojo får en nøglerolle i det argentinske forsvar. Også selvom han af en del argentinerne betragtes som en overvurderet fodboldspiller. 

Brasilien: Hvem er Fred? 
I sambaland er der høje forventninger til Brasilien, men knap så stor entusiasme omkring Fred, Jose Mourinhos nye køb. Det fortæller den brasilianske Manchester United-fan Giovani Sbrissia.

Sverige: Lindelöf i hjertet af defensiven 
Victor Lindelöf har manfisteret sig bedre for det svenske landshold, end han har for Manchester United. Sådan lyder det fra Björn Appelgren fra Manchester United Supporters Club Scandinavia, der ikke helt har besluttet sig for endnu, om Lindelöf er en stamspiller på Old Trafford på sigt. 

England: Stik jeres landshold op i røven 
Three Lions har fire af Jose Mourinhos spillere i VM-truppen. Alligevel er der mange engelske United-fans, som ikke støtter deres landshold. Den lokale fan Andy Sowter forklarer hvorfor.

Frankrig: Pogba skal vise lederegenskaber 
Franskmændene har et godt hold. Men de mangler spillere med nosser, mener Emilen Messelot, fransk United-fan. Paul Pogba burde være en af dem, der stepper op, men indtil videre har han bare ikke gjort det, siger han.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United sender ung målmand til Sheffield

Næste artikel

OT.dk-anbefaler: Gåsehudsfremkaldende Lukaku-blog

ANNONCE