Oversigt over landsholdsspillernes præstationer

Manchester United havde en lang række landsholdsspillere i aktion forleden, og vi bringer her et overblik over, hvordan det gik dem hver især.

Roy Hodsgson havde valgt alle Manchester United-spillere fra start i mod Brasilien på Wembley. Både Chris Smalling, Tom Cleverley og Danny Welbeck kunne se Wayne Rooney sparke England foran efter 26 minutters spil. England vandt kampen 2-1, og Smalling og Rooney fik 90 minutter i benene, mens Cleverley fik en halvleg og Welbeck en time.

Antonio Valencia skulle kun bruge to minutter, før han headede Ecuador i front mod Portugal og Nani. Portugiserne svarede dog igen ved Cristiano Ronaldo, før Nani lagde op til Helder Postigas føringsmål. Nani gjorde god figur, og blev skiftet ud efter 73 minutter, da der stadig stod 2-2, mens Antonio Valencia blev byttet ud med fem minutter igen ved 3-2 til Ecuador.

Manchester Uniteds nyindkøb Shinji Kagawa strålede for Japan, da han satte sine landsmænd Keisuke Honda og Shinji Okazaki op til scoringer i 3-0-sejren over Letland. Kagawa blev fortjent tildelt titlen som Man of the Match.

Mexico og Javier Hernandez spillede en gældende VM-kvalifikationskamp mod Jamaica, men angriberen kunne ikke hjælpe sit land til sejr. Chicharito kom tæt på i de døende sekunder, men hans forsøg blev reddet, og så endte kampen 0-0.

Robin van Persie havde en stille aften for Holland mod Italien, og blev byttet ud i pausen med Arjen Robben. Kampen endte 1-1. Det samme havde Angelo Henriquez, der så sine landsmænd slå Egypten 2-1 fra bænken, og Anders Lindegaard, der kunne se Kasper Schmeichel lukke tre mål ind mod Makedonien.

Patrice Evra fik derimod fuldtid for Frankrig, da de tabte 2-1 til Tyskland, mens Jonny Evans fik første halvleg i Nordirlands målløse testkamp mod Malta.

 

Forrige artikel

United skal møde Kagawas gamle klub

Næste artikel

United-talent får kontraktforlængelse

ANNONCE