Piers Morgan: Ronaldo er færdig i United

Den engelske tv-personlighed Piers Morgan hævder at have snakket med Cristiano Ronaldo og deler i et interview lidt af Ronaldos tanker.

Den kontroversielle engelske journalist- og tvpersonlighed Piers Morgan hævder i et interview med TalkSport at han jævnligt skriver sammen med Cristiano Ronaldo, og senest har skrevet med ham omkring portugiserens fremtid i Manchester United.

Den selverklærede Arsenal-fan, der for manges vedkommende mest er kendt for sine kontroversielle tweets, er stor fan af portugiseren og skulle have opbygget et forhold til Ronaldo efter sine mange interviews med spilleren.

Til Talksport udtrykte Piers Morgan blandt andet:

– Jeg har haft en del kontakt med ham på det seneste og jeg kan med stor sikkerhed sige, at det er meget usandsynligt at han spiller for Manchester United igen.

– Jeg kommer ikke til at sige hvad vi har skrevet til hinanden, men jeg tror ikke Cristiano Ronaldo og Manchester United deler samme ambitioner.

Det er ifølge Piers Morgen særligt klubbens struktur der sætter en stopper for Ronaldos anden tid i Manchester United.

Tidligere har portugiseren været vant til at arbejde direkte med personligheder som Sir Alex Ferguson og David Gill i Manchester United, mens Florentino Perez i Real Madrid var portugiserens go-to guy.

Selvom en ny manager og et forsøg på en ny sportslig struktur er ført i Manchester United, så er det for sent, lyder det fra Morgan:

– Jeg tror han føler at klubstrukturen helt oppe fra toppen ikke er den rette. Det har ikke noget med den nye manager at gøre. Ham har han stor respekt form, men det er en reflektion af hvordan United er i øjeblikket.

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Ten Hag slår hårdt ned: Nul alkohol til spillerne

Næste artikel

Danskeralarm: Få rabat på United-rejse og vind signeret trøje

ANNONCE