Pogba glad for scoring efter brændt chance mod Liverpool

Paul Pogba var endnu engang kampafgørende, da de røde djævle her til aften sejrede mod Fulham. Det glæder franskmanden, der siger, at han har været frustreret efter en brændt chance mod Liverpool.

Manchester United fik onsdag aften en vigtig sejr mod Fulham, og sikrede sig endnu en gang førstepladsen i Premier League. Det var især på grund af et fantastisk mål af Pogba, der sørgede for, at de røde djævle kunne tage hjem til Manchester med tre point. Og franskmanden er også glad for, at bolden på ny endte i nettet, efter at han ikke formåede at scorer mod Liverpool.

– Jeg var virkelig sur efter Liverpool kampen fordi, at jeg ikke scorede på min chance. Jeg burde måske have gjort det bedre, men i dag røg bolden i mål. Det vigtigste er, at vi vandt.

Og franskmanden kunne notere sig for endnu et fremragende mål. Et mål som Pogba selv ikke er bleg for at indrømme er et af de bedre.

– Jeg ramte bolden godt. Jeg havde ikke regnet med det, når det var med mit venstreben, men hvis man ikke prøver scorer man ikke. Det var et smukt mål og en smuk sejr.

Det var dog ifølge Pogba ikke en dans på roser, da United var oppe mod et stærkt pressende Fulham-mandskab.

– Det er en vigtig sejr, fordi det var en svær kamp. Vi vidste, at det ville blive svært. De presser rigtig godt og står kompakt. Vi blev nødt til at komme tilbage i kampen. Vi havde brug for sejren og fik den.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: Den uruguayanske okse vinder tæt løb

Næste artikel

Podcast: Fulham-sejr, FA Cup-optakt og spansk Cavani-hyldest

ANNONCE