Pogba og Rashford: Det lignede en af de dage

Det lignede en gengivelse af de utallige uafgjorte på Old Trafford sidste sæson, men indskifterne gjorde forskellen.

Det så i lang tid ud til, at det skulle blive endnu en af de hjemmekampe, hvor United skaber en masse chancer, men alligevel ikke formår at hive en sejr hjem.

Det var også emnet for interviewet efter kampen med Pogba og Rashford.

– Vi skabte mange chancer i første halvleg, og det lignede endnu en af de kampe, hvor vi har massere af chancer, men de bare ikke går vores vej. Men holdet klarede udfordringerne flot og heldigvis fik vi målet, udtalte Rashford til BT Sport efter dagens kamp.

Udskiftningerne gjorde forskllen i dag. Indskiftede Rashford, Fellaini og Lingard stod alle for en del af de to mål i dag.

– Det er derfor vi har brug for dem (indskiftningerne, red.). De holder sig altid klar fordi de kan ændre kampene, og det gjorde de i dag, hvilket vi er meget glade for, sagde Pogba til BT Sport.

Intervieweren spurgte afslutningsvis Pogba, om dette var en kamp de havde spillet uafgjort sidste sæson.

– Ja uden tvivl. Vi havde så mange chancer og jeg var en smule bange, men vi blev ved med at presse på, så jeg håber heldet er ved at vende denne sæson.

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Mourinho: Vi er et nyt hold

Næste artikel

Highlights fra sejren over Leicester City

ANNONCE