Rafael vil hjælpe holdet

Rafael fortæller, at han er meget opsat på at hjælpe holdet til en succesfuld slutning på sæsonen

Rafael blev skadet i kampen mod Yeovil i FA Cuppen den 4. januar og har siden da ikke spillet en kamp for førsteholdet, før han blev skiftet ind i gårsdagens kamp mod Tottenham. I går fik han så lidt minutter i benene, da han erstattede Michael Carrick i slutminutterne. Brasilianeren ser nu frem til at bidrage i de sidste kampe.

– Det var godt for mig at være tilbage. Nu glæder jeg mig bare til at være mere involveret igen. Træningen har været god indtil nu, og nu vil jeg bare vise, hvad jeg kan, når jeg får chancen for det i kamp, udtaler han til manutd.com.

Rafael spillede i onsdags en kamp for holdets u-21 hold, hvor han gjorde sig bemærket med et flot mål. Dette mål har betydet en markant forbedring af backens selvtillid.

– Det var rart at score det mål. Det er altid fantastisk at score, uanset hvor godt målet er. Af en eller anden grund scorer jeg altid med min venstrefod, og det er altid gode mål, lyder det selvsikkert fra Rafael.

United spillernes fokus er nu rettet mod weekendens kamp mod ærkerivalerne fra Liverpool. En kamp der kan have stor betydning for uddelingen af Champions League billetterne. Rafael forsikrer, at holdet tager til Liverpool med store forventninger om at hente en sejr.

– Denne sejr er selvfølgelig utrolig vigtig for vores selvtillid forud for Liverpool-kampen. Det er godt at vinde mod et hold som Tottenham, samtidig med at man spiller fantastisk fodbold med højt tempo og maser af energi. Det betyder meget for selvtilliden.

Rafael blev hentet til Manchester i 2008, da han var ganske ung. Han har siden da været med til at vinde Premier League 3 gange.

Forrige artikel

Blind: Det var vores bedste 90 minutter

Næste artikel

Amos forventer United-exit

ANNONCE