Rangnick: Ser frem til at hjælpe klubben på lang sigt

Ralf Rangnick blev tidligere i dag præsenteret som ny midlertidig cheftræner i Manchester United. Læs hans første udtalelser i forbindelse med annonceringen hér.

Manchester United præsenterede tidligere i dag Ralf Rangnick som ny midlertidig cheftræner i klubben for de næste seks måneder.

I den forbindelse har Rangnick givet sit første besyv om skiftet på klubbens officielle hjemmeside.

– Jeg er spændt på at komme til Manchester United, og jeg er fokuseret på at gøre det til en succesfuld sæson for klubben, siger Ralf Rangnick og fortsætter:

– Truppen er fyldt med talent, og der er en god balance mellem ungdom og erfaring. Al min energi de næste seks måneder vil blive brugt på at hjælpe spillerne med at fuldføre deres potentiale.

– Udover det ser jeg frem til at støtte klubben i dens langsigtede mål på en rådgivningsmæssig basis, siger Rangnick med hentydning til den konsulentrolle, som den tyske “godfather” kommer til at træde ind i efter sine seks måneder på trænerposten.

Kandidat nummer ét

Uniteds Director of Football, John Murtough, holder ikke igen med de rosende ord om Rangnick i forbindelse med annonceringen:

– Rangnick er en af de mest respekterede trænere og innovatører i europæisk fodbold. Han var vores kandidat nummer ét som midlertidig manager, siger John Murtough på klubbens officielle hjemmeside og uddyber:

– Alle i klubben ser frem til at arbejde med ham i løbet af sæsonen og derefter i to år mere i en rådgivende rolle.

LÆS OGSÅ: Rangnick er den ideelle træner-løsning frem til sommer

Flere engelske journalister skriver, at Rangnick fortsat skal have styr på sine visumpapirer, hvorfor Michael Carrick kommer til at lede holdet torsdag mod Arsenal.

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Officielt: Manchester United hyrer Rangnick

Næste artikel

Greenwood bliver femmer i Kopa Trophy-kåringen

ANNONCE