Medie: United føler sig sikre på Gakpo

Ifølge Football Insider er der stor sandsynlighed for, at Cody Gakpo kan trække Manchester Uniteds røde trøje over hovedet til januar.

Cody Gakpo har været brandvarm til VM og med tre mål ligger han på en delt førsteplads på topscorerlisten ved VM i Qatar. Nu skriver mediet Football Insider, at Manchester United føler sig overbevist om, at de kan få den hollandske angriber til klubben allerede til januar.

Manchester United var tæt på at skrive under med spilleren allerede i sommers, men den gik lige nøjagtigt ikke igennem, har Gakpo udtalt i løbet af efteråret.

– Jeg var tæt på at forlade PSV og jeg talte med Erik ten Hag et par gange. Til sidst gik det ikke igennem, hvilket var en skam for mig og min udvikling og fordi Manchester United er en af de største klubber i verden, og derudover, at en transfer ville være en god ting for PSV. Det sluttede en uge før transfervinduet lukkede og på det tidspunkt besluttede jeg mig for at tage til Leeds eller Southampton, men det endte med, at jeg blev, har Gakpo udtalt efter sommerens transfervindue.

Fabrizio Romano skrev den anden dag, at der er mulighed for, at Gakpo skifter klub i januar og sidenhen har det hollandske medie Voetbal Primeur skrevet, at Gakpo ikke kan erhverves for mindre end 80 mio. euro, svarende til 595 mio. kr.

Cody Gakpo været super godt kørende i den hollandske række i denne sæson, hvor det er blevet til 13 mål og 17 assists i 24 kampe for PSV inden han tog til VM med Holland.

Forrige artikel

Rygte: Real Madrid lurer på Fernandes

Næste artikel

3. december: Guldpræget og comebacket til den hvide trøje

ANNONCE