Manchester Uniteds direktør David Gill bekræftede på klubbens Asien-tour, at en refinansiering af den kæmpemæssige gæld, som Glazer er skyld i, er gået bort.
United havde håbet, at en refinansiering ville kunne skære ned i de nuværende årlige renter på 62 millioner pund årligt.
Men den daværende usikkerhed i gældsmarkedet forhindrede refinansieringen, som Glazers bankpartner, J.P. Morgan, skulle stå for sammen med RBS i foråret.
David Gill forsvarer den glippede refinansiering med, at Manchester United fortsat har en sund økonomi.
“Der er ingen problemer. Den finansielle struktur, vi har i øjeblikket, er en langsigtet struktur.
Med henblik på hvor gældsmarkedet var for 2-3 måneder siden, så kigger vi nu på andre muligheder for finansielle strukturer til at nedbringe omkostningerne lidt mere,” argumenterer David Gill.
Han fortalte desuden, at Manchester United forventer en stigning i omsætningen i 2007.
En eventuel refinansiering vil betyde, at gælden vil stige endnu mere, men at renterne vil blive mindre.