Rice tror på, at Rashford kan få den Gyldne Støvle

Med tre mål i gruppespillet, ser Declan Rice ikke nogen grund til, at Rashford ikke kan fortsætte og blive VMs topscorer.

Marcus Rashford har været brandvarm til VM, hvor det er blevet til 3 mål, med et mål mod Iran, og 2 mod Wales tirsdag aften. Det betyder at han på nuværende tidspunkt topper topscorerlisten sammen med Cody Gakpo fra Holland, Enner Valencia fra Ecuador, og Kylian Mbappe. Når man har lagt så godt fra land, vokser troen på mere, hvilket landsholdskammeraten Declan Rice har kommenteret på, og han mener at Rashford kan blive VMs topscorer.

– Uden tvivl. Jeg tror, fra det første øjeblik, da jeg kom ind i England lejren, sagde jeg at Marcus var en af dem som skilte sig ud. Jeg var overrasket over hans lynende fart, øje for mål, og den måde han rammer bolden på. Det er en helt særlig teknik han har.

– Jeg ved det har været et hårdt år, sidste år. Men ingen har nogensinde tvivlet på hans kvalitet, og at se ham tilbage på den største scene og gøre det godt, det gør mig rigtig glad, og jeg ved, at det også gør holdet glad, forsætter Rice.

Intet virker til at kunne stoppe Rashford, som blot skal køre på, og se hvad det kan blive til.

– Der er ingen grund til, at han ikke kan gå efter den Gyldne Støvle. Du kunne se han havde en stor chance i første halvleg [mod Wales], og hvis han bliver ved med at lave de løb, ind bag forsvarslinjen, som han gør for United, så bliver han ved med at få de chancer. Det ville være fantastisk for ham at vinde den Gyldne Støvle. Jeg ville være glad på hans vegne, hvis han kan opnå det.

England møder Senegal på søndag klokken 20.

 

Forrige artikel

Serie: Historien om 7-tallet - George Best

Næste artikel

2. december: Biluheld eller zebra?

ANNONCE