Manchester United fortsætter jagten på nye ansigter til klubbens direktionsgang, og det næste ansigt skulle være Jason Wilcox’, der netop har opsagt sin stilling i Southampton, hvor han var ansat som fodbolddirektør. Han vil tiltræde som teknisk direktør i Manchester United, skriver Fabrizio Romano på X.
På trods af at andre engelske medier skriver, at Liverpool også skulle være interesseret i at hente Jason Wilcox, erfarer Romano, at Jason Wilcox ønsker et skifte til Manchester United, hvor han kan være en del af INEOS’ projekt.
Manchester United skulle ifølge Mail Sport have tilbudt at betale Southampton 12 måneders løn som kompensation for Wilcox, men Southampton har efterspurgt en større overgangssum for deres fodbolddirektør. Dette har ført til, at Wilcox har sagt sin stilling op.
Ifølge Simon Peach betyder det, at Jason Wilcox skal gennem en 12-måneders “karantæne”, før han kan tiltræde i en ny stilling, medmindre der opnås en aftale mellem klubberne. Det er en lignende situation som den, Dan Ashworth befinder sig i, da han heller ikke kan begynde i en ny stilling hos Manchester United.
Hvem er Jason Wilcox
Jason Wilcox er en tidligere professionel fodboldspiller, der har spillet 271 kampe i den bedste engelske liga, hvor han blandt andet vandt Premier League med Blackburn i 1995.
Efter Wilcoxs karriere som fodboldspiller har han været ansat både i Manchester City og Southampton.
Wilcox har en lang historik i Manchester Citys trænerstab som akademitræner. Her førte han blandt andet Citys U18-hold til en national mesterskabstitel samt to FA Youth Cup-finaler. I 2017 blev han udnævnt til akademiets direktør, og han var derfor at finde i klubben samtidig med Omar Berrada, som er Manchester Uniteds kommende CEO, indtil han i januar 2023 blev ansat i Southampton.
The only club for Jason Wilcox is Man United, he has agreed terms with Man United and wants to be part of INEOS project.
Agreement with #MUFC confirmed. ⤵️ https://t.co/xTHPCIRQbt
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) April 1, 2024
Det ligner ihvertfald på papiret en stærk og særdeles kompetent sportslig ledelse Sir Ratcliffe sætter sammen…det lover godt.
Så mangler vi efterhånden bare min kæphest, som måske er trættende men ikke desto mindre nødvendig…😎👍
😎👍🏼