Listens nummer 10, James Pegg, var en målmand, der kun fik 2 kampe for United. Så ham vil vi ikke introducere yderligere, hvilket også kommer til at være tilfældet for et stigende antal spillere herfra.
Det var lige ved også at gælde for denne artikels hovedperson, John Anderson (bagest, ved siden af Busby), der kun spillede 40 kampe og scorede 2 mål for klubben.
Men siden det ene mål var et temmelig vigtigt et, så er han altså alligevel kommet med i denne serie om “Jagten på nummer 250”.
En moden debutant
John Anderson kom til klubben i 1938 og skrev en professionel kontrakt samme år. Han var derfor også med i gruppen af spillere, som Sir Matt Busby kunne trække på efter krigen.
Busby så dog ikke Andersons vej, og han spillede derfor på reserveholdet i hele 1946/47-sæsonen.
Midtvejs gennem den efterfølgende sæson blev Anderson dog pludseligt forfremmet, da anfører Johnny Carey var blevet syg.
Anderson er beskrevet som en arbejdshest på midtbanen, og han greb chancen og endte med at spille fast i anden halvdel af 1947/48-sæsonen.
Som 26-årig var han blevet en ret moden debutant og den hidtil ældste på listen. Han blev dog overgået måneden efter af listens nummer 12, Sammy Lynn, der debuterede som 27-årig, men i sidste ende kun spillede 13 kampe for klubben.
Triumf og afsked med United
John Andersons gennembrud var kommet på det helt rigtige tidspunkt. Han var derfor også med i opstillingen på Wembley, da United deltog i FA Cup finalen i 1948.
Denne finale er allerede nævnt i flere andre artikler i denne serie. Hvordan Blackpool kom foran to gange, men måtte se Jack Rowley udligne til både 1-1 og 2-2. Sidstnævnte efter en motiverende pausetale fra anfører Carey.
Ti minutter senere gjorde Stan Pearson det så til 3-2, inden John Anderson blev den usandsynlige helt og endegyldigt afgjorde kampen til 4-2 efter 85 minutters spil.
Triumfen blev selvfølgelig et højdepunkt for Anderson. Han fik dog svært ved at leve op til det sidenhen og kunne ikke fastholde sin plads i den efterfølgende sæson. For eksempel spillede han kun seks kampe fra november til maj.
I sommeren 1949 skiftede han derfor til Nottingham Forest for 9000 pund. Her blev han i to år, inden han tog til Peterborough United, hvor han endte sin karriere i 1955.
Denne artikel er 9. del af serien “Jagten på nummer 250”
Serien indeholder også:
Nr. 9 – Johnny Morris
Nr. 8 – John Aston Senior
Nr. 7 – Charlie Mitten
Nr. 5 – Johnny Hanlon
Nr. 4 – Johnny Carey
Nr. 3 – Stan Pearson
Nr. 2 – Jackie Wassall
Nr. 1 – Tom Manley
