United-legenden Mark Hughes blev taget godt og grundigt ved næsen hos Manchester Uniteds lyseblå lillebrødre i sidste uge, men deres førsteprioritet Jose Mourinho ville ikke lege med til trods for, at han formentlig havde blevet den bedst betalte manager i verden. Det takkede Roberto Mancini derimod ja til, og Mourinho fortsætter derfor til 2012 i Internazionale.
Kilder tæt på den karismatiske træner mener dog at vide, at han takkede nej til tilbuddet, da det ville skade hans chancer for at tage over for Sir Alex Ferguson i Manchester United. Jose Mourinho og Ferguson havde et godt forhold til hinanden i Mourinhos Chelsea-regime, hvorfor det ikke er urealistisk, at skotten vil lægge et godt ord ind for sin tidligere rival, når hans over 20 år lange æra i klubben nærmer sig sin afslutning.
”The Chosen One” lovede at vende tilbage til engelsk fodbold da han tog afsked med Premier League i starten af 2008, efter uoverensstemmelser med Chelseas bestyrelse, og et verdenskendt navn som det, vil altid blive sat i forbindelse med Manchester United.
Om Sir Alex Fergusons, der fylder 68 på nytårsaftensdag torsdag, har tænkt sig at trække sig tilbage inden for de næste år, må tiden vise.