São Paulo-præsident: Vi beholder Lucas

Den brasilianske klub er klar til at tage risikoen ved ikke at sælge Lucas Moura i denne omgang på trods af store bud.

Den ombejlede 19-årige knægt fra Brasilien ser ud til at skulle tilbringe en sæson mere i Sydamerika. Interessen har været stor fra de største europæiske klubber, og det er offentliggjort, at både Inter Milan, Real Madrid og Manchester United har smidt ambitiøse bud på bordet, men ikke i en størrelsesorden som São Paulo i denne omgang vil tage imod.

De vil holde på deres guldfugl lidt endnu, selvom de udmærket ved, at det er et sats.

– Det er en risiko ikke at sælge Lucas Moura, men det er én, vi er klar til at tage, lyder det fra præsident Juvenal Juvêncio i the Daily Mail.

Sir Alex Ferguson har lovet mindst endnu en tilføjelse til truppen, inden vinduet smækker i, men det virker mere og mere usandsynligt, at det bliver Lucas Moura.

Forrige artikel

De Gea jagter OL-succes

Næste artikel

United på ny interesseret i Eriksen

ANNONCE