Scholes-operation forløb pefekt

Paul Scholes blev forud for Manchester Uniteds træningskamp mandag i Hongkong sendt hjem. Han havde pådraget sig en knæskade, som skulle undersøges…

Paul Scholes blev forud for Manchester Uniteds træningskamp mandag i Hongkong sendt hjem. Han havde pådraget sig en knæskade, som skulle undersøges nærmere.

Det er den nu blevet, og efter en operation kan det konstateres, at den 32-årige midtbanespillers problem ikke er så alvorligt, som man først havde frygtet.

Sir Alex Ferguson forventer, at Scholes er tilbage om tre uger. Ifølge Fergie behøver Scholes ingen periode til at komme tilbage i form, idet han har haft en fin pre-season, indtil den måtte afbrydes tidligt på ugen.

“Jeg kan bekræfte, at Pauls operation forløb, som den skulle. Det var ikke så stort et problem, og han vil være tilbage om tre uger. Han er 100 % i form, og med hans pre-season i benene burde han ikke få problemer med formen.”

Desværre kunne Fergie i samme åndedrag fortælle, at Scholes” nye midtbanekollega Owen Hargreaves ikke kommer i aktion for Manchester United i den sidste kamp på klubbens Asia Tour. Man ønsker ikke at forværre Hargreaves” mindre knæskade, men hvis ikke det bliver bedre, vil man prøve at lade ham spille på sprøjten.

Forrige artikel

Rossi og Pique bliver i Manchester

Næste artikel

Jurist: Liverpool kan intet stille op

ANNONCE