Shaw: Vi følte os stærkere end Tottenham

Manchester Uniteds venstreback, Luke Shaw, udtalte efter gårsdagens 1-1-kamp, hvordan han følte, at han selv og resten af holdkammeraterne følte sig ovenpå i løbet af kampen mod Tottenham.

I går aftes var United endelig tilbage på fodboldbanen efter mere end tre måneders ufrivillig pause grundet corona-krisen. Modstanderen hed Tottenham Hotspur, og kampen endte ud i en deler, idet begge hold formåede at få bolden over stregen én gang hver. 

Shaw spillede selv fuld tid for udeholdet, og han fortalte efter kampen, hvordan han følte, at United-holdet virkede til at have et fysisk overskud sammenlignet med Tottenham.

– Vi følte os i god form, vi følte os stærkere end dem, og vi følte, at de til tider led. Vi blev ved med at kæmpe og fik et straffespark, har Shaw blandt andet udtalt ifølge Uniteds officielle hjemmeside.

– Jeg havde det godt. Pausen kom på et svært tidspunkt, idet vi var flyvende, men alle har arbejdet virkeligt hårdt og holdt sig i god form i den periode, vi har været væk. Vi kom tilbage flyvende. 

– Vi er nødt til at presse på herfra. Vores stime fortsætter, men vi er nødt til at fjerne de uafgjorte resultater og få sejre i stedet for.

Den 24-årige back fortalte derudover, hvordan han nød at spille på det nye Tottenham Hotspur Stadium, selvom fansenes tilstedeværelse manglede. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Solskjær: Jeg tror heller ikke, at Keane havde reddet den

Næste artikel

Giggs om Grealish: - Han ligner en United-spiller

ANNONCE